Hvad er Seniorfestival egentlig?

Seniorfestival er en landsdækkende weekendlejr for alle seniorvæbnere og seniorer. Det er en helt særlig lejr, hvor musik, events – og fællesskab er i centrum, og den afholdes KUN hvert andet år.

Festivalen er naturligvis alkoholfri, lige som alle andre FDF-arrangementer. Der er ikke noget fast program, så I bestemmer helt selv hvad I har lyst til af de spændende ting fra programmet - og der er masser af muligheder: Koncerter på den store scene, events, fordybelse, konkurrencer, midnatsgudstjeneste, brass band, stand-up, boder, karaoke, hyggeområder og meget mere.

På Seniorfestival 2019 optræder mere end 30 bands og kunstnere. Glæd jer til en masse fede optrædener og koncerter. Nogle af hovednavnene er blandt andet: De to hip hop drenge "Benal" og stand up'eren Mark Le Fêvre.

Hvordan skal vi bo?

Vi sover i vores egne patruljetelte på græsmarkerne ved Kongådalens Efterskole, men programmet foregår primært på festivalpladsen. Der er masser af madboder, hvor man kan købe pizza, burgere og snolder, men vi laver selv vores mad hjemme i lejren. I forhold til toiletterne, så skulle der være fine forhold - lidt ligesom på landslejren :)

Er I mere nysgerrige kan I læse meget mere om seniorfestival her

Alt det praktiske

Seniorfestival løber fra den 13.-15. september 2019 på Kongeådalens Efterskole. Vores landsdel 2 arbejder på fælles bustransport, men de er ikke helt i mål endnu. I hører mere på SMS når vi ved mere.

Det koster 600 kroner at deltage. Tilmelding og penge sendes til Keld på Mobilepay (4032 5297) senest den 30. august, så klarer han flextilmeldingen samlet.

I må gerne tage lommepenge med. Der er masser af boder og tingel tangel man kan bruge penge på. Husk, maden er inklusiv de 600 kroner som turen koster (men derfor må man naturligvis gerne købe sig en fransk hotter) Vi foreslår 150 kroner til lommepenge, viser det sig at være alt for mange, så tager I dem jo bare med hjem igen.

Medbring

Pak alt jeres grej I jeres rygsække:

  • Forbundsskjorten samt March og Lejr
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Hovedpude
  • Nattøj (gerne skiundertøj)
  • Toiletgrej
  • Spisegrej
  • Lommelygte (gerne pande-modellen)
  • Håndklæde
  • Praktisk og varmt tøj (Tjek vejrudsigten)
  • Regntøj

Til denne festival findes en app "SeniorFestival" som kan dowloades. Her vil I, når festivallen starter, kunne følge med i programmet på scenen, aktiviteterne, og den generelle information. Så tag mobilerne med, og nyd det for denne ene gangs skyld (haha)