Tak for hjælpen!

Et stort tak skal lyde til alle de som gav en hånd med til forberedelserne til vores store renovering af FDF-Huset.

Vi har som I ved fået bevilget et tilskud fra Viborg Idrætsråd på 73% af udgiften til en murer, der skal renovere syd- og vestsiderne på huset. Det er den side med trappen og mod haven. Der er mange mursten, der er frostsprængte, fuger, der er faldet ud og overliggere over kældervinduerne, der hænger. Alt dette bliver skiftet og repareret. En ny ståltrappe er bestilt!

Vi har sparet penge op det sidste års tid, så der også kan blive råd til nye fuger omkring vinduer og døre, ny ståltrappe, belysning, mv., så det kan blive pænt igen.