Ranger Challenge er et tværkorpsligt løb for spejdere og FDFere, og er arrangeret af Ree Park Safari i samarbejde med 8 af Danmarks spejderkorps - i år med deltagelse fra FDF Mammen. Det bliver en kæmpe oplevelse, I kan godt glæde jer.

Løbet foregår i Ree Park Safari – tæt på parkens vilde dyr - og tager udgangspunkt i de afrikanske rangeres arbejde med at beskytte truede dyrearter.

Rangerne i Afrika benytter mange af de samme principper som spejdere og FDFere gør brug af. De skal kunne færdes i naturen uden at sætte spor. De skal kende til planter og dyr og skal kunne følge både dyrenes og krybskytternes spor. De skal kunne lave mad over bål og udnytte naturens ressourcer, når de er væk fra campen i længere tid ad gangen, ALT dette og meget mere skal I helt selv ud og prøve kræfter med, uden hjælp fra jeres lede ledere.

Til de næste FDF møder vil vi fortælle jer meget mere om hvordan det kommer til at foregå, og hvad I skal være særlige opmærksomme på når I færdes i parken med de vilde dyr, og hvad I skal pakke i rygsækken. Vi skal også nå at forberede en foropgave, vi skal lave en svirvel med tilbehør til slagning af reb. Har I nogensinde stiftet bekendtskab med sådan en?

Men allerførst skal vi lige have betalingen i hus, og faktisk går en del af de penge som I skal betale, direkte til arbejdet med truede dyrearter - det er da sejt, at vi er med til at støtte dette projekt.

Opgaverne på løbet er baseret på traditionelle spejderfærdigheder, men tilpasset løbets tema og de fantastiske rammer som Ree Park Safari leverer.

Betaling

Det koster 350,- at deltage til Ranger Challenge. Betaling skal ske til Keld på MobilePay: 4032 5297 senest tirsdag den 26. marts 2019.

Bonusinfo

I år har Ranger Challenge 5-års jubilæum, og der er vist overraskelser til jer på den konto. Her kan I se hvordan spejdere og FDF'ere tidligere har sovet på hængebroerne