De fem K'er - what's not to like?

Kage, koldskål, kiks, kødsovs og kanoer. Mixer man disse 5 ingredienser så får man opskriften på årets sjoveste FDF kano-oplevelse.

Vi sejler i 4 dage på vandet, og vi garanterer at I vil komme til at mærke hvad det vil sige at få lange arme, ømme lårbamser og stegte bøffer. For vi sejler naturligvis med oppakning, telte og jeres egen bagage (notér: pak kun det nødvendige).

I havde et eneste ønske til årets sommerlejr: Kan vi PLEASE få et RIGTIGT toilet ALLE dagene. Ja, vi ved jo alle sammen, at ude i naturen er der massevis af rigtige toiletter, og flere af dem er sågar opstillet midt ude i vandet. NOT! MEN, MEN, MEN: Vi har valgt en rute hvor vi med sikkerhed ved, at der i hvert fald forefindes rigtige toiletter. Vi starter derfor ved Ry på Gudenåen, og ser hvor langt 4 dage vil bringe os. Den rute er smadder hyggelig, der er mange lækre overnatningsmuligheder og (måske, kun måske) er den rute også lidt mere kanovenlig end turen rundt om Mors!

Det er ikke nemt at høre fuglene fløjte når mobilerne bimler og bamler i bunden af en kano, og det er samtidigt van(d)vittigt upraktisk, så lad dem blive hjemme, og lok jeres forældre til at klare streaks’ene.

De sidste 3 dage vil I med stor sandsynlighed møde Pippi. Ja, selveste Pippi er faktisk taget på sommerlejr i Hurup Thy med resten af kredsen fra FDF Mammen. Her skal vi sammen på udflugter, vi skal bade, vi skal på natløb, lave bolsjer og mon ikke også at vi skal nyde godt af lejrens Tut.

Det kedelige men praktiske

Togtet starter fredag den 2. august klokken 14:00 ved FDF huset på Korreborgvej 10.

Togtet slutter torsdag den 8. august med fællesspisning for forældre og søskende. Kom og vær med allerede fra klokken 16:30 hvor det store Pippi-løb går i luften. Kan dine forældre ikke komme, så må I gerne invitere jeres bedsteforældre, onkler, tanter eller naboer.

Knøsen
Trankær Hole 6
7760 Hurup Thy

Togtet koster 1.000 kroner som dækker alt (også lommepenge). Tilmelding og penge sendes til Keld på Mobilepay (4032 5297) senest den 22. juli.

Medbring

Det er vigtigt, at I pakker i jeres store rygsække, og at ALT hvad I medbringer skal kunne være i rygsækken. Det som ikke kan være i rygsækken er unødvendigt (smiler)

Forbundsskjorten samt March og Lejr
Sovepose
Liggeunderlag
Hovedpude
Nattøj (gerne skiundertøj)
Toiletgrej
Spisegrej
Lommelygte (gerne pande-modellen)
Badetøj
Håndklæde
Praktisk tøj (tjek vejrudsigten)
Drikkedunk og en lille turrygsæk
Sundhedskort (afleveres til Line ved turens start)
Badesko*

I skal ikke pakke i vandtætte poser. Men I skal til gengæld smide en stor (sort) sæk ned i jeres rygsække inden I pakker, på den måde sikrer vi at jeres bagage ikke bliver vådt. Kredsen sørger for at indkøbe vandtætte poser til diverse løsører.

*Badesko er praktiske og lækre at have med når vi er i kanoerne. Kondisko bliver lynhurtigt våde og rigtig kedelige at have på når vi er ovenvande. Badesko kan forholdsvis billigt købes hos Sport24 Outlet, men helt almindelige sandaler (som må blive våde) fungerer også glimrende.