Væbnere

Affaldsindsamling

13. april 2021 kl. 17:00 - kl 19:00
Korreborgvej 6, 8850 Bjerringbro, Danmark
Affald smidt i naturen er trist. Det ødelægger vores naturoplevelser, er skadeligt for miljøet og indeholder værdifulde ressourcer, vi kunne have brugt igen. Hvert år deltager tusindvis af danskere i Affaldsindsamlingen.I 2020 deltog omkring 150.000 i en fælles indsats for en renere og smukkere natur og et bedre miljø – det er vi både beærede og stolte over. Vi gør det igen i år. Vi har fået affaldssække og deler Mammen by og omegn ind i nogle ruter, hvor vi vil samle skrald. Og vi tager det hele. Uanset om det er plastic, glas, mundbind, kapsler, cigaretskodder, osv. Vi vil gerne have et flot område i og omkring Mammen, inden det bliver sommer! Vi vil foreslå, at man har handsker og en refleksvest på og affaldssække med. Vi har veste i FDF-Huset, der kan lånes. Når en sæk er fuld, kan den efterlades i vejgrøften eller andet sted, hvor den let kan findes. Når vi mødes til afslutning, giv da Keld besked om, hvor sække med affald kan hentes. OBS: Det er helt i orden at tage forældre og/eller søskende med. Vi samler ind fra 17-19. Det er muligt at hente puslinge og tumlinge kl. 18.30, men kun hvis der på forhånd er lavet en aftale. Man kan deltage på 2 forskellige måder: - Hvis man har en rute, man gerne vil gå, (det kunne på den vej man selv bor på,) er det en mulighed, at man "bare" starter hjemme, tager handsker på og affaldssække med og går en selvvalgt rute på ca. 1,5 time og kommer i FDF-Huset med sit indsamlede affald senest 18:45 og deltager i den fælles udendørs afslutning. Det vil hjælpe os MEGET, hvis man vælger denne mulighed, da vi så er fri for at bruge tid på at dele helt så mange ruter ud når vi mødes tirsdag klokken 17:00. Giv Keld besked om dette på: Mammen@fdf.dk - Vi mødes ved FDF-Huset klokken 17:00 og får tildelt en rute, der passer til om man er gående, på cykel eller har en bil med. De mindste børn der kommer, går med voksne eller seniorer i selve Mammen by.